Moderne full service reklamebureau

Paloma Marketing er et moderne full-service reklamebureau, der håndterer alle former for grafisk design og markedsføring. Hoveddelen af vores opgaver løses internt, men vi har også en række eksterne, kvalitetsbevidste samarbejdspartnere, vi kan trække på.

Som en del af Vestergaards har vi rigtig stor viden indenfor tryksager, og vi tilbyder produkter i mange formater, materialer og med mange forskellige efterbehandlinger. Vi har også lang erfaring med digitale produkter.

Vores mission er at være et nærværende reklamebureau, der arbejder engageret med markedsføring, som skaber værdi i din virksomhed. Vi sørger for sammenhæng i den grafiske linje fra idé til færdigt produkt.

Vi holder til i Vrå i Nordjylland og vil gerne være tæt på vores kunder. Ikke nødvendigvis geografisk, men fordi vi, ved at lære dig at kende, bedre kan finde ud af, hvad du har brug for og dermed løse opgaven bedst. Dette gælder uanset, om du har brug for en helt ny designlinje med logo, koncept- og kampagneudvikling, en hjemmeside, nyt messemateriale, foldere, annoncer eller visitkort – med Paloma Marketing som samarbejdspartner er din markedsføring i trygge hænder.

Hvem er vi

Marianne Nellemann

Marianne Nellemann

Marianne har være indehaver af Paloma Marketing siden 1989 men solgte pr. 1/9 2015 virksomheden til Vestergaards Bogtrykkeri, som hun nu er en del af.

Marianne er uddannet diplomkonsulent og er merkonom indenfor markedsføring og kommunikation og har diplom for at have gennemført PLATO-programmet “Profitabel Vækst og Kompetenceudvikling”. Marianne har både indsigt i økonomien og er en eminent sparringspartner, der forstår at omsætte sin erfaring til praksis i arbejdet med at udvikle individuelle løsninger, som er tilpasset kundens behov.

Mariane arbejder til dagligt sammen med de dygtige grafikere hos Vestergaards Bogtrykkeri.

 

Det vidste du ikke om os

Kultur

Marianne deler sin fritid mellem familie, venner og frivilligt arbejde og er et engageret menneske, der interesserer sig for kultur og udvikling. Som formand for Støttekredsen for Nordjyllands Idrætshøjskole er Marianne med til at tilrettelægge kulturelle arrangementer.

Familie, venner, god mad, rødvin og musik er vigtige elementer i Mariannes liv, hvad enten det foregår i sommerhuset i Løkken, derhjemme eller på de udlandsrejser, hvor der hentes ny energi og inspiration.